Kirsten Fribert

Kirsten Fribert præsenterede for første gang sine printede
tekstilprodukter på den internationale interiør- og designmesse
Ambiente i Frankfurt i 2003 som en del af Danish Crafts
Collection.
Hendes puder fik her en så overbevisende modtagelse, at hun
besluttede at sætte dem i produktion. Samme år præsenterede hun sine
te- og kaffehætter på møbelmessen i New York - igen som en del af
Danish Crafts.
Siden har hun etableret et egentlig mærke, By Fribert, som
nu også omfatter sengetøj, viskestykker og grydelapper,
bordløbere og mundservietter.
By Fribert sælges i en lang række førende designbutikker. Indtil
videre hovedsaligt i Danmark, men fra 2006 også i for eksempel Museum
of Modern Art's designbutikker i New York.